Bliv INSPIReret
af arkitektens projekter

Udvalgte projekter

 – både opførte, under opførelse og skitseforslag

Nedenstående projekter repræsentere er bredt udpluk af arkitektens erfaringer indenfor forskellige bygningstyper; helårshus, sommerhus, ombygninger, tilbygning og renoveringer. 

Projekternes udformning og materialevalg er sket i dialog med arkitektens faglighed, ønsket om miljøvenlige og sunde materialer, bygherres egne ønsker og stedets omgivelser og placering.

Arkitektens eget sommerhus

Mange arkitekter drømmer om at tegne og bygge selv og denne drøm har arkitekten Daniel Nielsen også. Lige siden han var helt lille har han bygget, særligt ting i træ, da træ er utroligt let at forarbejde. Sidenhen fandt han også ud af at træ var et miljøvenligt materiale og derfor er sommerhuset så vidt muligt bygget med træ og kun fundament og betondækket er i andre materialer. Al beklædning er specialfremstillet profilbrædder i gran, grundet med særlig miljøvenlig grundingsolie, og færdigbehandlet med lys gylden trætjære.

Klik og tag en tur i den interaktive 3D model (fungere kun på desktop).

Arkitekt Daniel har deltaget i tv-programmet “Fra boligdrøm til virkelighed” sendt på dr1 januar 2018.

 

Projekttype: Sommerhus

Status: opført

Kvm: 122

Sommerhus på Bornholm

Et af de seneste opførte huse er et sommerhus hvor udsigten ud over havet var bygherres særlige ønske. Huset består af to sadeltagsbygninger der rejser sig mod udsigten mod vandet og klipperne. Mellem bygningerne er huset fællesrum med adgang til begge sider, øst og vest for at lade formiddags og aftensolen ind.

Huset er beklædt med lodrette brædder i forskellige bredder, behandlet med sort halvdækkende maling for at bevare synligheden af træets struktur. Indvendigt beklædt med hvidmalet specialfremstillet profilbrædder på væg og loft. Husets konstruktion er opført i træelementer.

 

Projekttype: Sommerhus

Status: opført

Kvm: 148

Villa A

Villa A’s særlige husprofil opstod på baggrund af lokalplanens særlige højdegrænseplan, og bygherres ønske om et enkelt design, men samtidigt et skulpturelt hus. I sorte og hvide materialer. Sorte vinduer og inddækninger, hvid pudset facader. Husets konstruktion er opført i træelementer.

Stueplanen indeholder en række værelser og to badeværelser, samt en hjemmebiograf. Overetagen består af et stort indvendigt rum med køkken, spisestue og sofastue, samt udestuen med et stort ovenlys. I forbindelsen med overetagen er der også en stor tagterrasse oven på husets garage.

Særlige designmæssige tiltag: minimering af udvendig overflade / høj kompakthed er lig med lavt varmetab/-tilskud, optimerede dagslys forhold, samt højisolerede tage og vægge.

 

Projekttype: Helårshus

Status: under opførelse

Kvm: 280

Helårshus ved Holbæk

Dette forslag til nyt helårshus skulle have været under opførelse, men af forskellige grunde er projektet sat på stand-by.

Ankomsten sker langs den nordlige facade, som fremstår lukket. Når man træder ind i boligen åbner bygningen sig mod haven.

Husets ydre fremtræden er hvidpudset facader, hvor der er anvendt olieret trælameller for bryde de hvide flader og for at give huset glød. Indvendigt ligeledes hvide vægge med varme trægulve. Med et semi åbent køkken-alrum, hvor sofahjørnet er trukket tilbage fra de åbne facader for at give det en hulestemning. Værelserne er opdelt er opdelt, en voksenafdeling og en børneafdeling.

 

Projekttype: Helårshus

Status: Skitseforslag

Kvm: 155

Det første hus...

Det første hus Daniel Nielsen tegnede var et helårshus, hvor han også var medbygger.

Huset er, som det ses på billederne, en nyfortolkning af det gamle stråtækte bindingsværkshus, som i stedet er fuldmuret med mursten som både formur og bagmur.

 

Projekttype: Helårshus

Status: opført

Kvm: 250

Tilbygning og ombygning i Ballerup

Projekttype: Ombygning og tilbygning til helårshus

Status: under projektplanlægning

Kvm: 156

Sommerhus "UFO'en"

Tidligt skitseforslag til arkitektens eget sommerhus, som blev droppet da det fyldte for meget på grunden da det blev sat af. Forslaget gik navnet “UFO’en”.

Designkonceptet var at alle rum havde udgang gang omkring et udendørs atrium – et introvert design. Omkring og imellem hver rum “box” opstår forskellige udendørs kroge, nogen med sol andre i skygge mere intime uderum.

Af særlige designmæssige overvejelser: anvende fældet træer til stolper langs bygningens tagkant, træbeklædning udvendigt og indvendigt.

 

Projekttype: Sommerhus

Status: Skitseforslag

Kvm: 155

Organic Cube

Organic Cube er en træskulptur hvor ideen var at skabe en organisk udformning ud af helt lige trælægter og ved hjælp af forskyde lægter opstod det organiske udtryk i en opløst kvadratisk kube.

Den er designet og bygget sammen med Søren Korsgaard i forbindelse med Copenhagen Wood Festival 2009, hvor konkurrencen gik ud på at designe og bygge en skulptur af 1 kilometer trælægter. Dette blev Daniel og Sørens bidrag.

 

Projekttype: Træskulptur

Status: Opført

Kvm: 6

Derudover 57 andre helårshuse, sommerhuse og ombygningsopgaver

Projekter på Sjælland: 

Vestsjælland: Kalundborg, Røsnæs, Fårevejle, Sjællands Odde, Rørvig, Tuse Næs, Vig, Veddinge, Gislinge, Hagested, Slagelse – Midtsjælland: Holbæk, Roskilde, Kyndeløse, Jyllinge, Kirke Hyllinge, Hvalsø, Tølløse, Lundby – Sydsjælland: Tappernøje, Glumsø, Næstved, Omø, Skælskør, Stege, Præstø – København: Lyngby, Hellerup, Virum, Østerbro, Amager, Dragør, Ballerup, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Vanløse, Bagsværd – Nordsjælland: Rågeleje, Tidsvildeleje, Ølby, Store Havelse, Hornbæk, Helsinge, Vinge ved Frederikssund

Projekter uden for Sjælland: 

Als: Sønderborg 

Jylland: Aalborg, Horsens og Herning

Bornholm: Rønne, Gudhjem, Svaneke, Hasle

Tag kontakt allerede i dag

Du er altid velkommen til at kontakte os, og så kan vi sætte os ned og tage en snak om din drømmebolig. Vi er også at finde på de sociale medier, Facebook, Instagram, Pinterest, Twitter og LinkedIn, hvor I er velkommen til at følge med i de seneste nyheder. Du er også velkommen at ringe på 4056 3029

Blog